Enetimer i Yoga

Enetimer tager udgangspunkt i dine behov og ønsker!

Hvad får du i et enetime-forløb?
- En krops- og holdningsanalyse samt en analyse af bevægelsesmønstre.
- Et yogaprogram, som er lavet ud fra dine behov og ønsker. Programmets længde kan varieres afhængig af den tid du ønsker at bruge på det. Efter nogen tids træning med et program, kan det justeres og udvides så du får mulighed for at gå dybere med din træning.
- Du vil modtage undervisning i dit individuelt tilrettelagte yogaprogram for at sikre at stillingerne udføres korrekt og at du føler dig afklaret i forhold til de enkelte øvelser.
- Sikkerhed. Der bliver lagt vægt på at stillingerne udføres anatomisk korrekt og ansvarligt. Alle stillinger kan udføres på forskellige niveauer afhængig af det fysiske og mentale tilstand. Ved en enetime får du den variation som er optimal for dig.
- Efter behov og ønsker inddrages der åndedrætstræning, meditation, pranayama (at arbejde med energien i kroppen via åndedrættet), koncentrationsøvelser, selvhealing (prana vidya), en spirituel praksis (saddhana), chanting og dybdeafspænding (yoga nidra)
- Der er afsat tid til at tale om såvel din fysiske som psykiske tilstand. Begge komponenter er med til at danne baggrund for det program du får tilrettelagt.

Enetimer er for alle
Det er meget forskelligt hvilken baggrund folk har for at vælge enetimer. Nogle gør det for at arbejde med en dårlig ryg, med migræne, med graviditetsgener, overvægt, stress, kropslige traumer efter trafikuheld eller med overgreb. Andre kommer fordi de føler at de er gået i stå i deres yogapraksis, i deres liv mere generelt eller fordi de ønsker at arbejde med deres spirituelle udvikling. Nogle kommer fordi de har ømme skuldre, men finder ud af at det er noget andet end skuldrene de har brug for og ønsker at fokusere på…. Nogle kan ikke finde tiden til at gå på et hold og ønsker undervisning hjemme hos sig selv når det passer i kalenderen. Grundene til at vælge enetimer er vidt forskellige, og derfor bliver forløbene og de programmer vi anbefaler også vidt forskellige.

Enetimer er for alle uanset alder, køn, størrelse og tidligere erfaringer med yoga. Det er derfor heller ikke nødvendigt at være specielt smidig eller stærk. Det har større betydning at du har lyst til at arbejde med dig selv og din krop. At du tør være autentisk i forhold til hvad du føler, og respondere ærligt på det kroppen fortæller dig.

Det praktiske
Hvor:
Enetimerne kan enten foregå hjemme hos dig eller i vores studio på Vesterbro Foregår enetimen hjemme hos dig må der påregnes betaling for kørsel
Pris: En enetime koster kr. 1200 for 75 min. hvis du kommer til os.

Vi anbefaler minimum 3 gange og gerne 5. Derudover kan det anbefales at tage en time igen efter at have arbejdet med sit program nogen tid. På den måde kan programmet blive justeret og du kan blive rettet ind i eller få vist andre variationer af stillingerne

"Det mærkes, og lyser ud af dig, at du er dybt forankret i yogafilosofien, som er med i hele din tankegang og væremåde.
Jeg har gået til yoga hos flere undervisere, men har aldrig fået så bred og givende undervisning, og forklaring om den tankegang der ligger bag de forskellige yogaretninger, som hos dig – og desuden fået skriftligt materiale, der kan bruges hjemme. Tak for det"

Anne van der Merheede