Kurser i Tórshavn, Færøerne




I maj måned underviser Laila Torsheim 3 kurser på Færøerne:

1) Et forårsyoga-retreat: Relax & Renew
2) En mini-workshop om den kvindelig cyklus
3) Et kursus til professionelle: Næring og ny energi til dit arbejdsliv


Se mere om alle tre kurser og tilmeld dig nedenfor:


Relax & Renew

Forårs-yogaretreat for kvinder på Færøerne d. 12-14/5

Slip fysiske og mentale spændinger og gå sommeren i møde med fornyet ro og energi.

Du møder både yoga der er styrkende og dynamisk samt den bløde sanselige slags hvor vi arbejder mere i bindevævet, det feminine og afstressende. Ligeledes bliver du dagligt guidet i yoga nidra (en dybdeafspænding) og i meditation. Du vil også få redskaber til at regulere vagus-nerven, hvilket blandt andet hjælper søvn, fordøjelse, stress og den generelle vitalitet.

Med kurset forstærkes kontakten indad så vi kan føle os både groundede og livfulde i kontaktet med os selv og andre.

Tid & sted:
Fredag d. 12/5 kl. 16.00-18.00
Lørdag d. 13/5 kl. 10.00-15.00
Søndag d. 14/5 kl 11.00-16.00

Kurset afholdes i Grønlendingahúsið, Jøkulstræti 8, Tórshavn. Der er yogaudstyr etc på stedet du kan låne.

Det får du også:

Med til kurset hører 5-måneders adgang til 5 ny-producerede yogavideoer med Laila Torsheim så du kan fortsætte din yogapraksis hjemme på stuegulvet efterfølgende. Heriblandt et ”Sleeping Beauty” program til dig der gerne vil falde nemmere i søvn og sove hele natten, samt et program til at regulere vagus-nerven, og et der fokuserer på fordøjelsen og udrensning samt et ”Feminine Flow” program.

Hvem kan deltage?
Alle kvinder uanset alder, kropstype og tidligere erfaring med yoga kan deltage.

Det praktiske:
Lørdag og søndag vil der være en times frokostpause. Der bliver serveret the og lette snacks på kurset, frokost medbringer du selv.

Pris:
Pris pr. person er kr 2400, og du booker en plads via tilmeldingsknappen nedenfor:





Det praktiske:
Der vil være the/kaffe og lidt let forplejning. Frokost medbringer du selv. Der er køleskab på stedet og mulighed for at sidde og spise. Alt udstyr forefindes på stedet og du skal blot medbringe noget at skrive på og med.


Den kvindelige cyklus

- en vej til sundhed, indre autoritet & et kærligt forhold til kroppen

De fleste kvinder kender til at have det forskelligt i løbet af deres menstruationscyklus, men de færreste ved, hvad de skal gøre for at få det bedre hvis der er gener. Kom og lær hvordan din cyklus kan blive din medspiller i stedet for en modspiller eller et benspænd i en travl hverdag!

Denne aften giver dig indsigt i de fysiske og psykologiske aspekter af menstruationscyklussen og hvordan den kan berige dit liv, dit arbejde, din sundhed og dine relationer - herunder relationen til dig selv.

På et fysisk plan er cyklussen kategoriseret som det femte vitale sundhedsparameter af American College of Obstetricians & Gynocoligsts., og dermed anerkendt som indikator for en kvindes sundhed her og nu på sigt. Gener og ubehag er således ikke noget vi bare skal lære at leve med. Det er signaler vi skal lytte til. Igennem foredraget får du indsigt i, hvad din krop fortæller dig, hvis der er udfordringer i forbindelse med din cyklus og genveje til at støtte den kærligt i balance.

I gennemsnit bløder kvinder i alt i cirka seks år gennem livet, ligesom vi er cirka seks år i den præmenstruelle fase. Det er ikke meningen, at vi skal stigmatisere kvinder og piger som ”humørsyge” eller mindre attraktive i de godt 12 år. Ej heller skal vi købe ind på fortællingen om, at vi skal have det mindre godt her – tværtimod skylder vi os selv og generationerne efter os at forstå signaler og fordele fra alle cyklussens faser. Hermed åbnes også til en bedre selvfølelse og integration af det feminine princip.

I en verden der i høj grad hylder det lineære mødes vi denne aften for at udforske fordelene ved at træde ind i det cykliske, kropslige og kraftfulde kvindelige.

Hvem er aftenen for?

Alle piger og kvinder med en cyklus samt kvinder i overgansalderen vil kunne få værdifuld information med fra denne aften – også relevant for dig der måske ikke har en cyklus lige nu men arbejder med kvinder der har.

Tid & sted:
Mandag d. 15/5 kl. 16.00-19.00
Pris kr 450
Du sikrer dig en plads på kurset via via tilmeldingsknappen nedenfor: