Sofia Retz Jakobsen er jordemoder, certificeret lifecoach, gravidyogalærer samt mor/baby yogalærer. Uddannelserne til gravidyogalærer samt mor/baby yoga lærer er taget i england hos hos Uma Dinsmore-Tuli, som er en af pioneerne indenfor feltet. Derudover har Sofia uddannelse i Prana Vinyasa Flow yoga og er i gang med en uddannelse til psykoterapeut.
Sofia har tidligere arbejdet på Gentofte Hospitals fødeafdeling og som underviser i jordemoderuddannelsen i København. Som jordemoder har Sofia bred viden om graviditet og fødsel, som hun brænder for at formidle samt kombinere med de øvrige kompetencer. Sofias ønske er, at bidrage til at styrke kvinder både fysisk og mentalt, under den fantastiske udviklingsproces, som graviditet, fødsel og forældreskab er.
Sofia er selv mor til to.