Fødselsforberedelse Til Dig


FØDSELSFORBEREDELSE
En workshop med fokus på fødslen: Stillinger, åndedræt, bevægelser, og al den viden og de tips vi ville ønske alle havde. Workshoppen er et virkelig godt supplement til den fødselsforberedelse der i dag er på hospitalerne da den er fyldt med praktiske redskaber og er mere individuelt orienteret. Bemærk at der hører et meget brugbart on-line kursus fyldt med praktiske tips for din partner med i prisen. På den måde kan din partner også blive klar til at støtte dig på dagen. Læs mere om vores metode nedenfor.

Prisen inkluderer:


- Adgang til professionelt produceret online videoer med vestillinger, åndedræts- og afspændingsteknikker samt fødestillinger. Det giver dig mulighed for at træne med dem op til fødslen så kroppen bedre "husker" dem

- Online undervisning hvor din partner lærer hvordan han/hun bedst muligt kan støtte dig på de forskellige stadier af fødslen. Serveret på en let tilgængelig, meget brugbar og (for mænd) "spiselig" måde. I kan kigge på det når det passer jer.

- Fuld forplejning på dagen

- Gratis online support frem til fødslen

- 5 timers undervisning med masser af brugbare, lavpraktiske redskaber og viden der giver dig, din partner og din baby i maven en fantastisk fødselsoplevelse.

Det kræver ingen forudsætninger at deltage. Når kurset er afholdt modtager du information så du kan logge ind og se på/lytte til diverse on-line materiale. Vi anbefaler at du er i 3. trimester når du deltager og har mindst 14 dage til termin.



På kurset lærer du også:
Hvordan fødslen af dit barn kan blive en af de største og smukkeste oplevelser i dit liv. Du kan selv gøre meget for at gøre fødslen nemmere og oplevelsen bedre, og det er helt uvurderligt at være velforberedt, når fødslen går i gang.

- Du får en solid forståelse for, hvad der sker i din krop under fødslen, lige fra de allerførste spæde tegn på at den er ved at gå i gang, til du har dit barn i armene. Og samtidig en masse gode råd til at gøre forløbet så hurtigt og nemt som muligt.

- Du får indblik i, hvorfor det kan gøre ondt at føde og hvordan man får så lidt smerter som overhovedet muligt. Du får grundig øvelse i effektive smertelindrende teknikker uden bivirkninger, åndedræts-teknikker og vestillinger. - Du bliver med andre ord klædt på til at forstå, håndtere og transformere fødselssmerten via afspændingsteknik og et særligt åndedræt samt mentale redskaber.
 
- Du lærer om hospitalsrutinerne omkring en fødsel og får et godt redskab til at bruge, når du skal tage stilling til de tilbud du får på hospitalet. Og vi snakker om at skrive ønskeseddel og hvordan du konstruktivt inddrager partneren i forberedelserne til fødslen.

- Du får et rigtig godt indblik i, hvordan en fødsel kan se ud og forløbe, når vi ser optagelser af 3 meget forskellige fødsler.

 
Igennem hele forløbet er du meget velkommen til at stille spørgsmål og foreslå emner som vi kan uddybe eller udvide med. Undervisningen foregår i en hyggelig stemning og der er økologiske snacks til at holde blodsukkeret oppe med. Vi holder pauser undervejs, og der er en variation i undervisningen så du vil føle at tiden går hurtigt. Kurset sigter på at du både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt bliver klar til og klædt på til at have en god fødselsoplevelse.


Hvem kan deltage?
Det kræver ingen forudsætninger at deltage på kurset. For det henvender sig til alle gravide, der har lyst til at gøre sit til at fødselsoplevelsen bliver den bedst mulige for alle involverede. Vi anbefaler at træne åndedræt, krop og afspændingsteknikker du lærer på kurset i de sidste 14 dage op til fødslen. Det vil tage omkring 15 minutter om dagen, men vil gøre en kæmpe forskel på (fødsels)dagen. Ligesom du ville træne din krop op til marathon er det også en god ide at træne op til en fødsel. For de fleste mennesker spænder op i kroppen når noget er ubehageligt/ gør ondt. Og til en fødsel skal du gøre det modsatte for at hindre unødig smerte samt sikre at fødslen forløber så nemt som muligt. Ved at træne med redskaberne du lærer i forlængelse af kurset vil du være sikker på at kroppen husker dem på dagen.  Du modtager en cd samt adgang til on-line materiale du kan træne efter i forlængelse af kurset.



Sted: Undervisning foregår i lækre lokaler på Sankt Knuds vej 36, 2.sal. Frederiksberg C. Der står "Klinik Mitra" på dørtelefonen. Der vil være åbent 10 min. før undervisningen starter. Væggene er malet med økologisk maling ligesom yogamåtter, tæpper, meditations-stole og puder er i økologisk materiale. Du kan klæde om på stedet og der er også bad/toilet.


Udtalelser om undervisningen | Kurser til dig & din partner | Nyhed: Online Fødselsforberedelse